Jeg elsker hunde og har haft hund hele mit liv.
I min barndom havde vi en labrador og sidenhen en golden retriever.
Som 19 årig fik jeg sammen med min mand vores første egen hund Sophus. En stor blanding af hele 7 racer. Han var god, som dagen var lang. Til trods for at jeg kun gik til hvalpetræning med ham, var han yderst velopdragen og lydig.
Senere hen fik vi Speedy endnu en blanding. Han var blanding af schæfer, labrador og malinois. Han var utrolig samarbejdsvillig, men desværre også meget højt kørende. Han stressede meget let op, både på trænings pladsen og hjemme, hvis der var de mindste forandringer i dagligdagen såsom gæster. Jeg måtte opgive at gå til træning med ham, da det var dengang hundetræning bl.a. bestod af `"rækketræning" og hvor strafbasseret metoder var på sit højeste. Det fungerede han slet ikke i. Vi fandt dog ud af at indrette vores liv efter ham og fik næsten 14 gode år sammen.
I dag har jeg Cody en welsh corgi cardigan fra 2017. Han er kvik og samarbejdsvillige med en vis portion selvstændighed. Det er med ham min interesse for hundetræning virkelig har taget fat. Vi er på en fantastik rejse sammen og den er kun lige begyndt. Vi har prøvet at hyrde får, lavet nosework, trænet kropskontrol og lydighed. Vi udstiller også ind imellem.
Han er grunden til, at jeg begyndte på min uddannelse som hunde- instruktør hos Hund & træning.
Egentlig startede jeg for at blive så god så muligt, for hans skyld, men gennem uddannelsen indså jeg, at jeg brænder for at hjælpe andre hunde og ejer med at få en fantastisk relation gennem belønningsbaseret træning.
Derudover er jeg uddannet Pro Dog Trainer instruktør uddannelse i koncept baseret træning og Pro Dog Trainer GEEK intensiv adfærds kursus for instruktører hos Absolute Dogs i England.
Jeg deltager løbende i kurser og fordrag for at holde mig opdateret med den nyeste viden indenfor hundetræning